Det startede tirsdag med en marathonsession om sociale medier og corporate blogging hos Poets and Plumbers. Normalt er gruppen af deltagere på sådan et kursus først og fremmest sammensat af marketingchefer og onlineansvarlige fra forskellige virksomheder.

De var der også denne gang, men udover dem, var der også et pænt antal hoveder fra bureausiden. Og vel at mærke reklamebureusiden.

Nu kan man måske sidde og tænke, at reklamebureauerne forsøger at hæve vidensniveauet på området for kynsik at kunne implementere manipulerende kampagner, der udnytte brugernes egne medier (det kender jeg en del, der vil påstå), men mit helt klare indtryk var, at de var tilstede for at få et indtryk af dynamikken bag de sociale medier, og for at lære at forstå dem bedre. Det var glædeligt, og det, at gruppen var sammensat af både folk fra bureausiden og kundesiden, gav livlig debat rundt om bordet.

Dagen efter havde jeg fornøjelsen af at holde et gå-hjem-møde hos Egmont. På syvende etage, med en fremragende udsigt over vintersmukke København, fik jeg lov at udbrede mig i et par timer om, hvorfor jeg er så helt igennem tosset med det sociale net. En dejlig måde at slutte dagen på.

Næste stop på min mini tour-de-force udi undervisning om sociale medier er i morgen, hvor jeg er blevet inviteret til at tale en times tid for de gode folk ved Primetime kommunikation, der også viser stor interesse i området.

Jeg må sige, at det glæder mig, at mit yndlingsfelt er interessant nok til, at så mange mennesker gider lægge ører til.

Spørgsmålet endte med at lyde: Indgår sociale medier i din rekrutteringsstrategi? Viser du medarbejdere, hvordan virksomheden er?

Det er svært, når man skal fatte sig i ekstrem korthed. Twitter tillader maksimalt 140 karakterer i et post, og der skulle også lige stå, hvem der stillede spørgsmålet, så jeg kunne godt tænke mig at bruge et par linjer på at nuancere.

Mit spørgsmål er affødt af to diskussioner.

1. hvordan kan man bruge sociale medier i rekrutteringsarbejdet? og
2. hvordan kan vi måle på værdien af de sociale medier?

I forhold til punkt 1: Personligt synes jeg, at der bliver brugt alt for meget krudt på standardtekster om virksomheder i jobopslag. Det er da rigtig fint at skrive, at en virksomhed har 10.000 ansatte og opererer på 15 markeder, men hvis jeg skal være hudløst ærlig, så vil jeg, som potentiel ny medarbejder, hellere vide noget om de 8-10 stykker jeg skal arbejde sammen med til dagligt.

Må jeg ikke nok have lov at se billeder af mit mulige kommende kontor, kommende kolleger og kommende chef? Må jeg se og høre, om I har det sjovt mens I arbejder, om der er nogle gange, hvor I ikke bare arbejder, og om I tænker interessante tanker, deler gode billeder, videoer og links?

Man kan fortælle uhyggeligt meget om en virksomhed og kulturen i den ved at eksponere medarbejdernes billeddelingstjenester, mikrobloggingtjenester, Facebookprofiler, blogs og så videre.

Så næste gang du skal rekruttere, vil du så ikke godt overveje, om Flickr, Twitter, Facebook, delicious eller nogle af alle de andre gode tjenester skal spille en rolle i processen?

I forhold til punkt 2: Spørg de folk du har til samtale, om de kigget billeder, læst blog posts og tweets (posts på Twitter), checket spændende links og andet. Og spørg om det havde en positiv effekt på deres beslutning om at søge arbejde hos dig. Det er måske en forenklet måde at måle på, men sidst jeg tjekkede var det stadigvæk validt at spørge brugerne.