Jeg har efterhånden været på Twitter i et godt stykke tid. Jeg har altid nydt den uformelle tone og de kammeratlige småsnakke, der foregår på tjeneste, men inden for det sidste års tid synes jeg at tjenesten har givet mig mere end nogensinde før. Eller det vil sige, MENNESKERNE på Twitter har brugt tjenesten på en måde som er mere værdifuld end jeg nogensinde før har oplevet.
For mig har Twitter altid været stedet, hvor jeg kunne holde kontakt med alle mine kolleger i min og beslægtede brancher. Hos Re: er vi 4 mennesker lige nu, og nogle gange kan det være rart at sparre med andre end dem man ser hver dag. Det foregår i meget høj grad via Twitter. Den ekstra bonus er, at Twitter er blevet en hub for begivenheder i den fysiske verden (af mangel på bedre udtryk).
Vi har selv for nyligt afholdt en hyggelig bordfodboldturnering, ovre hos Signal Digital lægger de hus til bordtennis battles, og den ukuelige @laurajul har søsat et fremragende initiativ i form af Twedagsbar, der som navnet antyder er en fredagsbar, der udspringer af Twitter, for bare at nævne nogle stykker.
Men én Twitterbaseret begivenhed rejsen sig hoved og skuldre over de andre: Twestival.
Twestival er fantastisk af flere årsager. Det er en fest. Der er gode, givende oplæg og indlæg. Der er musik. Der er præmier. Der er øl og kage i rigelige mængder. Og trumfen er naturligvis, at Twestival støtter gode formål både lokalt og globalt.
Hos Re: har vi meldt os som sponsorer siden den første Twestival i København, og i år er ingen undtagelse. Hvis du synes det lyder som et initiativ du gerne vil bakke op, kan jeg kun anbefale dig til at gøre en af følgende ting:
- Smid et sponsorat efter Twestival (eller få din chef til det). Tag fat i Kristoffer for at høre nærmere (han er en flink fyr, der ikke bider, hvis du ikke vil have det
- Køb en billet og vær med! Det er nemt, og det foregår lige her
- Sørg for at smide så mange penge i baren som overhovedet muligt. Det er svært, for øllene er billige, men giv den nu alt hvad du har
Hvis du bor i Jylland, og ikke kan overskue at tage til Twestival i København skal du ikke fortvivle. Sørme om ikke dobbelt-A (nej, ikke Århus) har fået sin helt egen udgave. Den kan du læse om her.
Der er vist ikke andet tilbage at sige end at vi glæder os til at Re:præsentere biksen på Twestival 2010. Jeg håber vi ses!
Nå ja, Stor respekt til @solberg, @marks, @laurajul, @ronnilab, @jacobpackert, @wendelboe og @mortensax for at stable Copenhagen Twestival på benene!










I er sgu også så pisse søde i Re: – man bliver jo helt varm om hjertet når det kun er Twestival der kan få gang i bloggen igen.
Glæder mig til at se jer allesammen uden undtagelse og ingen undskyldninger bliver godtaget når vi skal ud at holde fest i Pumper’n.
Skrevet af Mark Jensen kl. 10:50 d. 17. marts 2010. . 3 Kommentarer... →
Tak, Mark. Det er lidt af en oplevelse at se projektet vokse og tage om sig på den facon. Det er eddermame godt lavet!
Skrevet af Asbjørn kl. 10:50 d. 17. marts 2010. . 3 Kommentarer... →
Hej
Hvor og hvornår er Twetsival i 2011???????
med venlig hilsen
Povl Sørensen
Skrevet af povl sørensen kl. 10:50 d. 17. marts 2010. . 3 Kommentarer... →