Jeg holdt afholdt den 10/9 et kursus i Online PR hos Poets & Plumbers. På forhånd må jeg da indrømme, at jeg var spændt på, hvordan deltagerne ville tage imod de budskaber jeg kom med, og om de var interesserede i at lade sig inspirere og eksperimente med nettets mange muligheder.
Jeg blev ikke skuffet!
Jeg står i dag tilbage med det helt klare indtryk, at danske virksomheder vil noget med nettet. At de (eller mange af dem) er parate til at sidestille online-omtale og tilstedeværelse med offline, og at de er parate til at tage alle medier seriøst. Også det hav af enkeltpersonsmedier, der udgør den danske blogosfære.
Således opløftet ser jeg frem til en tid, hvor traditionelt tænkende PR-bureauer må geare op viden om nettet, og hvor traditionelt tænkende webbureauer må geare op på viden om PR – det bliver spændende at følge!









