Målet for dette projekt var at få registreret alt nuværende og fremtidig hardware i Novozymes.
Resultatet var et samlet overblik over udstyr i Novozymes – både fra IT-administrationens og afdelingslederens synspunkt.
Vi startede ud med at få bekræftet en masse information fra Novozymes to databaser: HR-databasen og SMS-databasen. Vi lavede et brugerinterface hvor medarbejderne skulle bekræfte vores nuværende oplysninger eller tilføje nye oplysninger. På den måde fik vi alt det gamle hardware registreret.
Fremover går bestilling af nye computerer igennem et dertil udviklet system, med et indbygget workflow til at imødekomme medarbejderens specielle ønsker til software.
Resultatet er et system med webinterface, der håndterer alle computere i Novozymes, både på afdelingsniveau og centralt IT-administrations niveau.


Novozymes laver enzymer, og en stor del af deres virksomhed går på at forske i nye muligheder. Derfor er kommunikation og datastyring meget vigtig for virksomheden. Re: arbejder løbende som konceptudvikler og udvikler for IT systemer i forskningen og IT-administrationen.